Nyhed
Leasingkampagne på Citroën ë-C3 Aircross
Citroën har netop lanceret en ny leasingkampagne på deres elektriske ë-C3 Aircross. Modellen kan privatleases fra 2.595 kr./md. med en førstegangsbetaling på 9.995 kr. og 12 måneders binding. Citroën oplyser selv, at det er Danmarks billigste leasingtilbud, målt på den samlede minimumspris i bindingsperioden, som er opgjort til 41.615 kr. inkl. afleveringsgebyr.
Bilen er en kompakt elbil med fokus på hverdagskomfort og praktiske behov. Den er udstyret med Citroën Advanced Comfort-sæder og blød affjedring, og trods et relativt lille batteri på 44 kWh leverer den en rækkevidde på op til 306 km (WLTP). Opladning sker med op til 100 kW DC, hvilket gør det muligt at lade fra 20 % til 80 % på omkring 26 minutter under optimale forhold.
ë-C3 Aircross henvender sig især til bilister, der søger en prisvenlig elbil til daglig brug i byen og omegn. Kabinen er rummelig med god fleksibilitet i bagagerummet, og bilen har fem sæder.
Kampagnen gælder i en begrænset periode. Alle priser og vilkår oplyses af Citroën og deres forhandlere.
Leasinginformation – ë-C3 Aircross Plus
| Model | ë-C3 Aircross Plus |
| Mdl. ydelse | 2.585 kr./md. |
| Udbetaling | 9.995 kr. |
| Leasingperiode | 36 måneder |
| Årlig kørsel | 10.000 km |
| Samlet betaling | 103.655 kr. inkl. afleveringsgebyr |